Sko og sneakers hos STRØM
Fodtøj er et centralt element i påklædningen. Det rigtige par sko kan ændre udtrykket i et outfit og tilføje en kontrast til tøjet. Hos STRØM bestræbes der på altid at have et stærkt udvalg. Sortimentet af sko, sneakers, sandaler og støvler er sammensat med fokus på kvalitet og design. Når der udvælges modeller til STRØM, lægges der vægt på balancen mellem det funktionelle og det æstetiske, med et ønske om at tilbyde et bredt udvalg af sneakers og klassiske sko, der passer ind i hverdagen.
Til flere behov og anledninger
Der arbejdes på at levere et forskelligartet sortiment alt efter behov og anledninger. Søges der en sneaker med god funktionalitet og stødabsorbering, kan Salomon, anbefales, da de fungerer til både lange gåture og hverdagsbrug. Til sommerens varme måneder er sandaler fra f.eks. Birkenstock et praktisk og stilbevidst valg på grund af deres corksåler, som former sig efter din fod. Hvis du leder efter en klassisk hverdagssko, er Converse et oplagt bud, mens New Balance tilfører et frisk indspark som passer godt sammen med streetwear og sportsinspireret outfits. Når påklædningen kalder på klassiske lædersko eller støvler, kan det evt. findes i vores sortiment fra Our Legacy.
FAQ: Pasform, pleje og valg af fodtøj
Hvilke sneakers er de mest populære?
Erfaringen viser, at de mest populære sneakers er modeller, der kombinerer komfort med et alsidigt udtryk. Tekniske løbesko og trail-modeller fra mærker som Salomon og Mizuno er udbredte i gadebilledet, da de fungerer til både hverdagsbrug, jeans og mere formelle bukser. Sporty skomodeller og klassiske silhuetter er efterhånden blevet en fast bestanddel af garderoben, hvorfor der hos STRØM lægges vægt på at tilbyde skomodeller, der passer godt ind i ethvert klædeskab.
Hvordan plejer jeg lædersko?
Det anbefales at rengøre skoene med en fugtig klud for at fjerne snavs. Derefter kan en neutral eller farvematchende lædercreme smøres på for at holde læderet blødt og forhindre, at det sprækker. Polér efter med en blød børste. Dermed opnås der mere glæde af læderskoene i længden. Et andet smart trick er at benytte skotræ i ubehandlet træ, når skoene står i skabet, da det opsuger fugt og bevarer skoens form, så de ikke falder sammen og "flades" ud. Lædersko behøver ikke rengøres hver gang efter brug, men blot når behovet opstår, eller når de skal bruges til et finere arrangement.
Hvordan plejer jeg sneakers?
Når sneakers skal rengøres, er anbefalingen at bruge en mild skumrens og en blød børste til lærred, gummi og glat læder. Det frarådes at vaske sneakers i vaskemaskinen, da varmt vand og centrifugering kan resultere i, at limen og sålens struktur ødelægges. Ved ruskind eller mesh bør der bruges en tør ruskindsbørste samt imprægnering før brug for at afvise vand og skidt.
Hvilke sko er bedst at gå i?
Det er selvfølgelig op til den individuelle person, da alle har forskellige fødder. Det man typisk ser er, at sko med god svangstøtte, effektiv stødabsorbering og en rummelig pasform er bedst til mange timer på fødderne. Tekniske sneakers fra mærker som Mizuno og Salomon har stødabsorberende mellemsåler, der aflaster leddene, mens sandaler fra Birkenstock støtter foden anatomisk.